Gaver gives ofte med det formål, at nedbringe boafgiften – det, der tidligere hed arveafgiften.
De gaver, der omtales her, er de store pengegave, forældre sommetider giver deres børn enten som kontanter eller i forbindelse med overtagelse af værdier (hus, virksomhed eller værdipapirer)
De avanceskattemæssige forhold omtales ikke.
Den, der giver en gave, skal - som det siges - ”krympe” sig, det vil sige, at der af giver er givet endeligt afkald på gavebeløbet.
Gaver bør gives lige efter nytår og ikke først til jul, fordi der så ikke skal betales boafgift af gavebeløbet, hvis gavegiver dør senere i kalenderåret. Gaven er jo givet før dødsfaldet.
Gaver bliver ikke automatisk særeje for modtageren.
Man kan årligt - hvis man har penge til det - give hvert af sine børn en gave på godt 65.000,- kr., - der pristalsreguleres - uden at der skal betale gaveafgift.
Et ægtepar kan således sammen give hvert af deres børn 132.000,- kr. i årlig gave. Hertil kommer, at man hver især kan give sine svigerbørn 25.000,- kr. eller samlet 50.000,- kr.
De 2 gavmilde ægtefæller skal hver især råde over de midler, de vil forære væk. Oftest er det i virkeligheden kun den ene af to ægtefælle, der er ejer af familiens midler.
Hvis den ene af ægtefællerne derfor mangler penge til at give gaver til børnene, må pengene først skaffes ved, at den velhavende ægtefælle ved en gaveægtepagt overdrager nogle af sine midler til den anden. Dette koster kun 1.660,- kr. i tinglysningsafgift samt en kyndig advokat som rådgiver.
Gaver mellem ægtefæller kræver ikke længere tinglysning af en gaveægtepagt
De gaver eller den arv, en person har modtaget som særeje, kan bedst spores / beskyttes, hvis arvingen / modtageren og dennes ægtefælle bekræfter, at de kender og respekterer de særejebetingelser, der er knyttet til arven / gaven
GAVER MELLEM ÆGTEFÆLLER CONTRA PAPIRLØSE
Ægtefæller kan give hinanden gaver uden skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser.
Gaver mellem ægtefæller er kun gyldige, når de er givet i en gaveægtepagt, der skal tinglyseskan fra den 01.08.2018 gives ganske uformelt. Der kræves ikke længere offentliggørelse af gaven gennem tinglysning af en ægtepagt,.
men er formålet med gaven at opnå kreditorbeskyttelse, skal man tænke sig grundigt om, da gaven kan kræves omstødt af giverens kreditorer.
Gaver mellem ægtefæller er især aktuelle, hvis der skal flyttes midler fra den ene til en anden på grund af særbørn eller ønsker om at gennemføre det billigste generationsskifte.
Selvom et ægtepar har fælleseje, har de hver især egne aktiver og egne gældsposter, som beskrevet på siden særråden og særhæften.
Ægtefæller og papirløse kan ikke råde over hinandens værdier uden direkte at have fået dem overdraget på en eller anden vis - f. eks. som gave, der som nævnt kræver ægtepagt.
Papirløse kan naturligvis heller ikke råde over hinandens værdier og de kan ikke give hinanden større økonomiske gaver uden at skulle indkomstbeskattes af gavens værdi – og det er dyrt.